I Danmark er der mange forskellige muligheder for at uddanne sig. Fælles for de mange uddannelser er dog, at der er en række betingelser den kommende studerende skal opfylde for at komme i betragtning til en studieplads. Typisk vil de videregående uddannelser på kandidatniveau kræve at den studerende har gennemført en bestemt bacheloruddannelse, og bacheloruddannelserne vil igen kræve, at den studerende har gennemført en bestemt ungdomsuddannelse – måske endda med en bestemt studieretning.
Nedenfor kan du blive klogere på de uddannelsesmuligheder, der findes i Danmark
Overblik på videregående uddannelser i Danmark
De videregående uddannelser, der tilbydes i Danmark kan groft inddeles i følgende kategorier:
- bachelor- og kandidatuddannelser
- erhvervsakademiuddannelser
- professionsbacheloruddannelser, samt – videregående uddannelser indenfor fx forsvar, politi, film, musik, søfart mv.
Bachelor- og kandidatuddannelser
Bachelor- og kandidatuddannelser i Danmark tages på et af Danmarks otte universiteter. En bacheloruddannelse er nomineret til 180 ECTS-point svarende til i alt tre års skolegang. Efter en færdiggjort bacheloruddannelse kan den studerende tage en kandidatuddannelse, der tager to år med en ECTS-normering på 120 point. Universitetsuddannelserne i tre forskellige fakulteter afhængig af uddannelsens fokusområde; humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.
Det er ikke et krav, at en bachelor- og en kandidatuddannelse skal tages på det samme universitet i Danmark, ligesom det heller ikke er et krav, at en kandidat skal tages inden for samme faglige felt. Bemærk dog, at nogle bacheloruddannelser ikke åbner for lige så mange kandidatuddannelser som andre. Det skyldes, at nogle kandidatuddannelser har større krav de faglige kompetencer den studerende skal besidde efter at have gennemført en bachelor. Kort sagt er der altså forskel på. hvor mange kandidat-døre en bacheloruddannelse åbner.
Eksempler på forskellige bachelor- og kandidatuddannelser er kommunikation, marketing, biokemi, engelsk, softwareteknologi og medicin. Nogle uddannelser findes på både bachelor- og kandidatniveau, mens andre uddannelser kun findes på ét af niveauerne.
Erhvervsakademiuddannelser
Erhvervsakademiuddannelser tager mellem 1,5 og 2,5 år at gennemføre, og disse uddannelser har en ECTS-normering på omkring 120 point. Hvis man har taget en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse som fx tømrer eller elektriker kan en erhvervsakademiuddannelse være et udgangspunkt for videreuddannelse til eksempelvis byggeteknikker eller elinstallatør.
Eksempler på erhvervsakademiuddannelser er desuden designer, laborant, klinisk tandtekniker samt handelsøkonom.
Professionsbacheloruddannelser
Professionsbacheloruddannelser tages på professionshøjskoler eller University Colleges og kombinerer i høj grad teoretisk viden med praktisk erfaring. Typisk vil der på professionsbacheloruddannelser være obligatoriske praktikforløb i virksomheder og organisationer, som den studerende skal følge for at kunne bestå uddannelsen. Professionsbachelorer tager som regel 3,5 år og er normeret til 210 ECTS-point. Modsat bachelor- og kandidatuddannelser vil man på en professionsbachelor typisk uddanne sig til et specifikt arbejde som fx sygeplejeske, folkeskolelærer eller pædagog. Efter en gennemført professionsbacheloruddannelse er det muligt at bygge videre på sin uddannelse og erhverve sig flere og ny kompetencer – eksempelvis gennem bestemte fagspecifikke kandidatuddannelser.
Uddannelser inden for politi, forsvar, film, musik, søfart mv. tages på mindre og ofte mere selvstændige uddannelsesinstitutioner. Fælles for disse uddannelser er, at de, ligesom professionsbacheloruddannelserne, i høj grad afprøver teorien i praksis.
Særligt for internationale studenter, der ønsker videregående uddannelse i Danmark
Ønsker du som IB-student at tage en videregående uddannelse, skal du især være opmærksom på de krav, den videregående uddannelse stiller til dine nu afsluttede fags niveau på IB-uddannelsen.
For at blive optaget på en dansk videregående uddannelse er der flere krav til de fag og de niveauer, du skal have haft fagene på. Du skal eksempelvis have dansk på A-niveau og engelsk på mindst B-niveau. For humaniorauddannelser gælder det desuden, at du skal have haft historie på minimum B-niveau, og for samfundsvidenskabelige uddannelse er der krav om samfundsfag på mindst B-niveau. HL og SL kan i udgangspunktet ”oversættes” til hhv. A- og B-niveauer på danske gymnasiale uddannelser. For at være sikker på, at du lever op til den videregående uddannelses krav om eksempelvis dansk på A-niveau, bør du sikre dig, at du tager danskfaget på IB-uddannelsen på HL-niveauet. Det samme gør sig gældende for eksempelvis samfundsfag på B-niveau, hvor du skal sikre dig, at niveauet for det tilsvarende fag på IB-uddannelsen er SL.
Økonomi
På alle ovennævnte videregående uddannelser er det muligt at søge om SU, men det er vigtigt at holde øje med eventuelle lønnede praktikforløb, der kan have en indflydelse på mulighederne for at modtage SU.
Ansøgning
Det er vigtigt at pointere, at der for hver af de videregående uddannelser – både de forskellige kategorier og de forskellige uddannelser inden for samme kategori – er forskellige adgangs- og optagelseskrav som den enkelte studerende skal opfylde for at komme i betragtning til en studieplads. Du kan læse meget mere om både udbud og krav på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.
Ansøgningsfristen til videregående uddannelser er for internationale studenter d. 15. marts
Brug for studievejledning?
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, så send vores studievejledning en mail på ung@danes.dk. Du skal være medlem af Danes Worldwide for at kunne få vejledning. Læs mere her om at blive medlem her.