Når udlændingepolitik rammer vores egne statsborgere

”Lad os få åbenlyst skøre regler væk,” sagde udlændinge- og Integrationsministeren i et åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget d. 25. juni. Danes Worldwide er helt enig.

to mennesker i en storby

Debatindlæg af Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide og Lisbeth Kjersgaard, jurist i Danes Worldwide. Bragt i Berlingske d. 10. juli 2021.


”Lad os få åbenlyst skøre regler væk,” sagde udlændinge- og Integrationsministeren i et åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget d. 25. juni. Danes Worldwide er helt enig.

Berlingske beretter ofte om behovet for at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Men flere af vores egne højtkvalificerede statsborgere bliver afvist i at få deres udenlandske ægtefæller til Danmark, og de har derfor reelt ikke mulighed for at flytte til Danmark for at bidrage med deres faglighed.

Danes Worldwide var generelt tilfreds med resultatet, da tilknytningskravet i 2018 blev erstattet med integrationskravene[1], som har til formål, at familiesammenførte kan få en vellykket integration i det danske samfund. Vi forudså dog, at de såkaldte Third Culture Kids[2] (børn der vokser op i et andet land end deres forældres fædreland) ville komme i klemme.

Lad os skitsere problemstillingen: For at opfylde kravene for familiesammenføring i Danmark, skal parret leve op til en række krav; heriblandt skal begge være mindst 24 år gamle, stille en bankgaranti på over 100.000 kr.[3], ikke have modtaget offentlig forsørgelse i en årrække samt ved flytning til Danmark have en passende bolig[4]. Derudover skal parret kunne opfylde mindst fire ud af følgende seks krav:

Danskeren skal tale dansk på et højt niveau (dette krav er obligatorisk), have haft mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse i Danmark igennem livet og have gået i skole eller taget uddannelse i mindst 6 år i Danmark (herunder mindst 1 år på en erhvervsskole, gymnasie eller en højere uddannelsesinstitution). Den udenlandske ægtefælle skal have bestået en prøve i enten dansk eller engelsk, have været i fuldtidsbeskæftigelse i en årrække og have bestået mindst 1 års uddannelse.

En del udlandsdanskere er ramt af integrationskravene og kan dermed ikke få deres familie med tilbage til Danmark. Et typisk eksempel kan være danske Søren, der er født i Danmark i en dansk familie. Da Søren fylder 17 år – efter 10 års skolegang i Danmark – flytter familien til New York, da hans mor har fået et attraktivt job. Søren uddanner sig til ingeniør på et prestigefyldt universitet i USA og møder kvinden i sit liv – en amerikaner. Sammen får de børn. Efter nogle år på arbejdsmarkedet i USA, får han via en headhunter tilbudt et lederjob i en stor dansk eksportvirksomhed. Da Søren og hans hustru er økonomisk uafhængige, veluddannede og med CV’erne i orden, forestiller han sig naturligvis, at familien kan flytte til Danmark og bidrage til det danske samfund. Men nej…

Søren opfylder kravet om dansk sprog – men hverken kravene om beskæftigelse eller arbejde i Danmark, grundet opholdet i USA. Hans hustru opfylder både kravet om sprog og uddannelse – men da hun har været hjemmegående de sidste tre år, opfylder hun ikke kravet om beskæftigelse. Samlet set opfylder parret således kun tre af de seks krav. Og derfor vil de danske myndigheder ikke godkende deres ansøgning. Denne situation, der ikke er usædvanlig blandt udlandsdanskere, er ikke hensigtsmæssig for Danmark.

Dansk erhvervsliv er i udpræget grad afhængig af veluddannet og globalt orienteret arbejdskraft og bruger derfor store ressourcer på at søge denne. Et højtuddannet par, der allerede har stærk tilknytning til Danmark, vil i den grad bidrage til det danske samfund.

Endnu mere paradoksalt er det, at hvis Søren havde været statsborger i eksempelvis Uganda eller Japan, ville han (jf. reglerne i Danmarks såkaldte positivliste[5]) faktisk let kunne få sin familie med sig til Danmark, hvis han blev tilbudt et job på et område, hvor Danmark mangler arbejdskraft. Men da Søren er dansk statsborger, giver loven ikke samme mulighed for ham.

Danes Worldwide efterlyser mere hensigtsmæssige regler om familiesammenføring. Vi foreslår, at danskere kan opfylde beskæftigelseskravet gennem jobtilbud i Danmark, hvis jobbet er omfattet af en af de ordninger, der giver udenlandske arbejdstagere og deres familier adgang til Danmark.

En anden negativ side ved de nuværende familiesammenføringsregler: Hvorfor tæller arbejde for danske myndigheder, organisationer og virksomheder i udlandet ikke med i beskæftigelseskravet? Dette vil være logisk, når hensynet er integrerbarhed i Danmark. Kære politikere: Gør reglerne om familiesammenføring mere logiske – til gavn for såvel de enkelte familier, det danske erhvervsliv og det danske samfund. Danes Worldwide bidrager gerne med vores erfaringe


[1] https://www.nyidanmark.dk/da/Applying/Familie/Familiesammenforing/Aegtefaelle%20eller%20fast%20samlever

[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Third_culture_kid

[3] https://nyidanmark.dk/da/Words%20and%20Concepts%20Front%20Page/US/Family/The_collateral_requirement_guidance_to_banks

[4] https://www.nyidanmark.dk/da/Words%20and%20Concepts%20Front%20Page/US/Family/Family_own_housing_size

[5] https://www.nyidanmark.dk/da/Applying/Work/Positive%20list