Unge og højtuddannede drømmer i stigende grad om at tage job i udlandet

Danskerne udtrykker generelt en større villighed til at tage arbejde i udlandet, og endnu mere udtalt er tendensen hos de unge og højt uddannede.

New York skyline

Danskerne udtrykker generelt en større villighed til at tage arbejde i udlandet, og endnu mere udtalt er tendensen hos de unge og højt uddannede. Siden 2014 er der sket en udvikling fra 48 % til 57 % hos de danske respondenter, når de blive spurgt, hvorvidt de vil være villige til at tage arbejde i udlandet. Hos de unge under 30 år er procentandelen hele 77 % og 68 % for de højtuddannede. Det viser en ny analyse (Globalt Talent Survey) fra jobportalen Stepstone. Analysen bygger på svar fra 4046 danske respondenter.

Hvor rejser danskerne hen?

Landene, som danskerne foretrækker at tage job i, er USA efterfulgt af de to nabolande Tyskland og Sverige. Desuden er Storbritannien også at finde på top 10, men er siden sidste undersøgelse i 2014, gået flere point ned i den samlede score. Formodentligt som følge af usikkerheden omkring Brexit.  

Årsagerne til, at danskerne ønsker at tage job i udlandet, bunder primært i et ønske om at udvide sin horisont, stifte bekendtskab med nye kulturer samt karrieremuligheder.

Kontakt studievejledningen hos Danes Worldwide

Kontakt studievejledningen

Har du brug for hjælp til at finde rundt i det danske uddannelsessystem, reglerne for SU og ungdomslivet i Danmark, så kan du som medlem kontakte vores studievejledning.

Sådan kontakter du os

Har du fået blod på tanden?

Hvis du selv drømmer om at tage springet, så er der heldigvis mange forskellige veje til et job i udlandet.

Man kan blive udstationeret for en dansk virksomhed, den danske stat eller søge job på egen hånd. Det er også muligt at tage af sted for en kortere periode i forbindelse med eksempelvis et praktikophold under sine studier. Som praktikant er det muligt at prøve kræfter med det internationale arbejdsmiljø, endnu inden man bliver en etableret del af arbejdsstyrken.

Søger man job på egen hånd, kan man bl.a. søge i den europæiske arbejdsportal EURES (https://info.jobnet.dk/eures) eller orientere sig på Graduateland (https://graduateland.com/da/), der er Europas største karriereportal for studerende og nyuddannede.

Er man interesseret i en specifik organisation, så er det blot om at holde sig orienteret på deres hjemmesider, hvor de slår stillingsopslag op. Det kan være en god ide at sætte sig ind, hvad det er virksomhederne efterspøger, så man kan nå at klæde sig bedst muligt på til at være den helt rette kandidat.

I Danes Worldwide kan vi kun glæde os over det stigende antal af danskere der har lyst til at flytte til udlandet, og vi er mere end parate til at hjælpe med udlandsdrømme både før, under og efter et ophold i udlandet.