Tekst: KARIN AXELSSON, BRUXELLES. EU-korrespondent for Politiken i Bruxelles.
Foto: europarl.europa.eu
Artiklen er bragt i Politiken d 28. oktober 2022.
Mens mange grubler over, hvor de skal sætte deres kryds på tirsdag, er en gruppe danskere helt frataget muligheden for at deltage i valget. De har nemlig boet for længe i udlandet og har derfor mistet deres stemmeret.
Inden længe hedder en af dem Margrethe Vestager. Hun er godt nok stadig Danmarks udsendte EU-kommissær i Bruxelles, men det ændrer ikke på, at hun i nær fremtid har været udsendt længere end de otte år, stemmereglerne tillader.
»Da jeg søgte om at komme på valglisten til afstemningen om forsvarsforbeholdet, fik jeg at vide, at det her var sidste folketingsvalg, jeg kunne stemme til. Det, synes jeg, er virkelig mærkeligt«, siger Margrethe Vestager.
Det er ikke, fordi hun ikke kender reglerne. Alligevel er det fundamentalt anderledes pludselig at blive ramt i nakken af dem, især når man er udsendt i Danmarks tjeneste.
»Jeg er godt nok udflyttet, men jeg er borger i Danmark. Det er mit land, det er der, jeg har statsborgerskab, det er der, mit pas kommer fra. Det er der, min familie bor, og der, jeg planlægger at flytte tilbage til – det er i Danmark, jeg planlægger at blive gammel. Så det er mærkeligt«.
Strammeste regler i Europa
Der skønnes at være op mod 250.000 danskere bosat i udlandet. Bortset fra Irland har Danmark de strammeste regler i Europa i forhold til at lade egne statsborgere stemme fra udlandet. I vores nabolande ser det helt anderledes ud. I både Norge og Sverige har man automatisk stemmeret i ti år, hvorefter man kan komme på valglisten uden yderligere krav.
Finske statsborgere kan efter registrering stemme ubegrænset fra udlandet, og det samme kan hollændere til deres parlamentsvalg. I Danmark hedder grænsen otte år for udsendte medarbejdere og kun to år for alle andre. Det er alt for restriktivt og utidssvarende, mener Vestager, som netop har oplevet sine italienske kolleger stemme til det italienske valg på trods af mange år som bosiddende i Bruxelles.
»Det er altså lidt en dansk anomali i forhold til rigtig mange andre lande, at man ikke på en eller anden måde, selv om man bor i udlandet, kan stemme til det nationale valg. Jeg tror, Danmark går glip af noget, fordi forbindelsen så bliver tyndere. Folk føler sig mindre knyttet til Danmark«, siger hun.
Hos foreningen Danes Worldwide, der repræsenterer de globale danskere, er generalsekretær Michael Bach Petersen helt enig.
»Det er det enkeltstående emne, som optager danskere i udlandet mest, at de ikke kan stemme til folketingsvalg i Danmark. Det rammer dem på selve deres identitet. Danmark er et demokrati, og danske statsborgere i udlandet føler sig umyndiggjort og indigneret, især når man føler, at man arbejder for Danmark på den ene eller anden måde«, siger han.
Indtil det bliver muligt at ændre grundloven, foreslår Danes Worldwide, at reglerne bliver ændret til minimum 12 års stemmeret til alle udlandsdanskere, men gerne mere.
Sådan var reglerne faktisk fra 1980-2002, hvorefter Valgretsnævnet administrativt nedsatte det til otte år. Samtidig opstod der en diskussion om, hvordan man tolker grundlovens formulering om ’fast bopæl i riget’, og undtagelsen om ’midlertidigt ophold i udlandet’, og på anbefaling fra et Valgretsudvalg valgte et enigt Folketing i 2004 at indføre en stramning, så danskere, der ikke gik under betegnelsen ’udsendt’ nu kun kunne beholde stemmeretten i to år. Siden har flere partier, blandt andet Vestagers eget de radikale, foreslået at ændre det, men hver gang bliver der henvist til grundloven, hvilket Danes Worldwide finder helt forkert.
Vores mærkesager
Danes Worldwide arbejder for at sikre de globale danskeres stemme på alle de politikområder, som påvirker danske statsborgere. Med debatindlæg og kommentarer i de store dagblade søger vi at skabe debat om de problemstillinger, som påvirker globale danskere.
»Der er en misforståelse omkring, at det kun kan ændres ved at ændre i grundloven, men det behøver man ikke – Folketinget kan nøjes med at ændre i valgloven. Vi mener desuden, at det bør være en politisk beslutning og ikke en administrativ praksis, hvornår danskere i udlandet skal have lov til at stemme«, siger Michael Bach Petersen med henvisning til, at Valgretsnævnet i dag har det endelige ord.
Uenighed om juraen
I 2008 fik Danes Worldwide den anerkendte og nu afdøde juraprofessor Hjalte Rasmussen til at gennemgå reglerne, og han kritiserede på linje med andre eksperter Valgretsudvalget for at have anlagt en alt for stram fortolkning af grundloven og konkluderede:
»At der ikke ifølge grundloven er noget til hinder for, at Folketinget vedtager en generel undtagelsesbestemmelse fra bopælspligten, så længe der kan konstateres en reel tilknytning mellem Danmark og den danske vælger i udlandet, f.eks. gennem en klar regel om opholdets midlertidige karakter«, som der står i notatet.
Andre forfatningsretseksperter har modsat støttet Valgretsudvalgets stramme fortolkning af grundloven.
Det samme gør Socialdemokraternes udlændingeordfører, Kasper Sand Kjær.
»Reglerne har jo været der i årevis, og vi synes, det ligger fint op ad intentionen i grundloven, at det er dem, der bor i landet eller har gjort det for nylig, der bestemmer, hvordan Folketinget skal sammensættes«
De konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, mener omvendt, reglerne bør efterses igen og lempes, hvis det er muligt.
»Hvis reglerne har heddet 12 år i mange år, uden at det er kommet på tværs af grundloven, burde det også kunne lade sig gøre i dag. Det giver ikke mening, at danskere i udlandet ikke skal kunne deltage i det danske demokrati, for rigtig mange vender jo hjem med ekstra meget nyttigt i bagagen«, siger han.
FAKTA: Ifølge valgloven kan personer, der har bosat sig midlertidigt i udlandet, bevare deres stemmeret i otte år, hvis de enten er udsendt af staten, en organisation eller virksomhed eller ægtefælle hertil. Øvrige danskere kan bevare deres stemmeret i to år efter udrejse.
