Tekst: Theresa Nguyen
Man skal ikke vandre længe i Budapests gader og stræder, før Ungarns sociale uligheder konfronterer ens sanser. Det kan være dunsten af urin eller ekskrement langs den fineste boulevard, en gruppe sovende mennesker under en funklende oplyst bro eller en rynket hånd med synlige sener og blodårer, som rasler med mønter i et krus foran Guccis nye efterårskollektion.
Ungarns hovedstad emmer af kulturhistorisk rigdom og arkitektonisk overdådighed. Sammenlignet med Paris’ eller Prags æstetiske berømmelse er det svært at begribe, hvordan Budapest som minimum ikke har opnået lignende status og anerkendelse. Samtidig står byens storhed i stærk kontrast til de usynlige liv på gaden, der blot repræsenterer et lille udsnit af de ungarere, der hører til blandt de absolut mindst bemidlede europæere.
Lasse Skytt, journalist og bosiddende rejseleder på syvende år i Ungarn, har skrevet den anmelderroste bog Orbánland. Hans indsigt i landet bekræfter førstehåndsindtrykket.
”Ungarn er et af EU’s fattigste lande, men det er også et land, hvor uligheden er enormt stor. Det vil sige, at der på den ene side er en stor del af befolkningen, som er ekstremt fattig – særligt i landdistrikterne og blandt romaerne, som udgør 5-10 procent af befolkningen. Men med til historien hører også, at Ungarns middelklasse, især den øvre del, har fået mange flere penge mellem hænderne i de senere år.”
Høj vækst og sort økonomi
Ungarn blev medlem af NATO i 1999 og optaget i EU i 2004. Siden 2010, hvor den kontroversielle premierminister Viktor Orbán og partiet Fidesz kom til magten, har landet haft stor økonomisk fremgang. De seneste fem år har væksten været dobbelt så høj som EU-gennemsnittet.
Et kig på Ungarns beskæftigelsesstatistik viser også en forbavsende lav arbejdsløshed. Ifølge Hungarian Central Statistical Office står blot 4,6 procent af landets arbejdsstyrke uden job. Men det tal giver kun mening, hvis man forstår det ungarske system, forklarer Torben Jensen, der har boet i Budapest i 15 år og er indkøbschef i rejsebureauet Risskov Autoferien med 275.000 kunder om året.
”Efter tre måneders understøttelse skal man i arbejde – og så kan det godt være, at man bliver sat til at feje gader eller tømme skraldespande, men så er de mennesker ikke længere en del af arbejdsløshedsstatistikken, og det er blandt andet derfor, at den ser sådan ud,” siger han og uddyber:
”Budapest er helt klart Ungarns økonomiske motor, men resten af landet er meget splittet. Isoleret set så kæmper Ungarn med nogle økonomiske dæmoner – stor statsgæld og meget stor afhængighed af EU-midler.”
Leveomkostningerne i Ungarn er notorisk lave sammenlignet med Vesteuropa. Til gengæld er den gennemsnitlige nettoindkomst for en ungarer knap 200.000 ungarske forint om måneden, hvilket svarer til omtrent 4.000 danske kroner. Ifølge Torben Jensen opererer ”en meget stor sort økonomi” under overfladen, og det er den, som får det til at løbe rundt for visse grupper i befolkningen.
”Den sorte økonomi i Ungarn er meget større end i Danmark. Og ja, leveomkostningerne her er billigere end i andre lande, men lønindtægten ligger også meget lavere end i andre lande. I sidste ende er rådighedsbeløbet det interessante, og der må man konstatere, at den ungarske købekraft globalt set er lav. Ungarn er enormt presset på økonomien – det ved landet, det ved politikerne, og det ved ungarerne godt. Derfor er der en meget stor del af befolkningen, som lever for meget lidt, og samtidig er der en veluddannet masse, som forsvinder ud i verden,” siger udlandsdanskeren med en dansk far og en ungarsk mor.
Ungarns befolkning fordelt på etnicitet og religion
| Etnicitet | Fordeling |
|---|---|
| Ungarnsk | 85,6% |
| Tysk | 1,9% |
| Anden | 2,6% |
| Uspecificeret | 14,1% |
| Roma | 3,2% Uofficielt 5-10% |
| Religion | Fordeling |
|---|---|
| Romersk-katolsk | 37,2% |
| Atheist/agnostiker | 18,2% |
| Calvinist | 11,6% |
| Lutheraner | 2,2% |
| Græsk-katolsk | 1,8% |
| Andet | 1,9% |
| Intet svar | 27,2% |
Komplekst demokrati
Bevæger man sig rundt i Budapests forskellige bydele, popper vidt forskellige caféer, ølbarer og restauranter op i hobetal. Alverdens køkkener er ligeledes rigt repræsenteret i hovedstaden, der blev grundlagt i forbindelse med sammenlægningen af de tre byer Buda, Óbuda og Pest i 1873. Floden Donau adskiller i dag Buda-siden og Pest-siden, mens gadebilledet samler både yngre og ældre ungarere. På ét punkt skiller Budapest sig dog markant ud fra de fleste andre metropoler: sammensætningen af borgere med multietniske baggrunde er overraskende lav.
For en europæisk hovedstad med cirka 1,8 millioner indbyggere virker dette umiddelbart mærkværdigt. Men baggrunden skal findes i politiske realiteter, der i Ungarn i høj grad tegnes af en nationalkonservativ regering med Viktor Orbán i spidsen. Han og partiet Fidesz befinder sig på den yderste højrefløj og har navnlig siden flygtningekrisen i 2015 indført en række voldsomme stramninger i udlændingepolitikken. Ungarns tiltag har modtaget skarp kritik fra EU og en række europæiske medier og civilsamfundsorganisationer, mens Orbán i flere sammenhænge er blevet kaldt både diktator og xenofob.
EU’s kritik går blandt andet på den ungarske regerings begrænsning af civile rettigheder, ngo’ers indskrænkede manøvrerum i Ungarn og de voldsomme konsekvenser, der opstår for personer, som krydser den ungarske grænse uden at have papirerne i orden. Senest i marts 2020 – i forbindelse med nedlukningen af landet som følge af COVID-19 – indførte Viktor Orbán en bemyndigelseslov, der fik samme navn som den lov, Hitler fik vedtaget i marts 1933: den lov, der satte parlamentet ud af kraft. Begge love krævede 2/3 flertal i parlamentet. Begge love fik det. Parlamentet har dermed givet Orbán lov til på egen hånd at sætte gældende love ud af kraft, indføre nye love og såmænd også ophæve forfatningsdomstolens adgang til at udfordre lovgivning. Og i mellemtiden er valg og folkeafstemninger aflyst.
Kritikken fra en bred skare af kommentatorer har været så vedvarende, at den tidligere Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker i et videoklip fra EU-topmødet i Riga i 2015 ved synet af den ungarske premierministers entré udbrød: ”The dictator is coming!”. Bemærkningen blev fulgt op med et smilende ”dictator” sagt direkte til Orbán, et akavet håndtryk og et blødt klap på kinden. Men det er en fejlslutning at kalde Orbán for en diktator, mener 33-årige Lasse Skytt, der bor i Ungarns næststørste by Debrecen.
”Viktor Orbán er demokratisk valgt. Hans parti har fået omkring 50 procent af stemmerne ved tre parlamentsvalg i træk. Og ved det seneste kommunalvalg lykkedes det faktisk oppositionen at vinde flere borgmesterposter fra Orbáns parti, fordi de samlede sig. Så Orbán er ikke nogen diktator, men til gengæld er han og hans parti infiltreret i stort set alle dele af det ungarske samfund, og der sidder regeringsloyale ledere på en lang række vigtige ikke-politiske poster. Folk, som er meget tæt på ham – særligt hans barndomsven, Lőrinc Mészáros, som på få år er blevet landets rigeste mand – ejer størstedelen af de landsdækkende og regionale medier i Ungarn.”
Central European University i Budapest. I november 2019 endte en årelang fejde mellem Soros og Orbán med, at Soros flyttede universitetet til Wien. Fra New York Times’ dækning i november 2019: ”Orban har forandret Ungarns love og politiske miljø således, at uafhængige stemmer ikke længere kan komme til orde. Det har han opnået ved støt at vanskeliggøre arbejdet for universiteter og andre institutioner i civilsamfundet. Mere end halvfjerds år efter, at dets grundlægger besluttede sig for at forlade Ungarn, blev universitetet nødt til at gøre det samme.”
I modsætning til gængs international opfattelse fortæller alle ungarske og lokale danske kilder, som DANES har været i kontakt med, at den ungarske leder nyder stor folkelig opbakning. Særligt iblandt de ældre, der har fulgt Orbán og partiet Fidesz siden grundlæggelsen i 1988 og kampen for demokrati mod den sovjetiske besættelsesmagt, er loyaliteten stor.
I en tale i 1989 forlangte den dengang 26-årige Orbán frie valg, og at sovjetiske tropper blev trukket ud af Ungarn. Talen vakte national begejstring og lagde fundamentet for Orbáns politiske succes.
”Viktor Orbán er virkelig populær i en stor del af den ungarske befolkning. Det er vigtigt at forstå. Og de er hverken dumme eller uoplyste – i hvert fald ikke alle sammen. Cirka halvdelen af dem, der stemmer, sætter deres kryds ved hans parti. Det er særligt i provinsen og i landsbyerne, men også mange i middelklassen – og sågar blandt de fattige – stemmer på Orbán. Han giver dem en stolt national- og frihedsfølelse, som ikke skal undervurderes i et land, der som Ungarn i århundreder har været presset udefra. Han sørger for, at andre lande og EU ikke blander sig i, hvad Ungarn vil, eksempelvis når det gælder migration. Og så har Orbán på 10 år udviklet Ungarn til et rigere og mere konkurrencedygtigt land på mange områder. Ungarerne har fået en højere mindsteløn, flere udenlandske investeringer, en boomende turisme (indtil corona ramte) og så et strengere skatteinddrivelsessystem, som sikrer flere penge i statskassen. Derudover er der ingen karismatiske ledere som Orbán ovre i oppositionen, som derimod fremstår fragmenteret og uerfaren i manges øjne,” siger Lasse Skytt og forklarer, hvordan det ungarske valgsystem minder om det amerikanske, hvor ”the winner takes it all” i hvert valgdistrikt.
”Orbáns kandidat skal således bare have én stemme mere end den næstbedste for at vinde distriktet og dermed et sæde i parlamentet. Men hvis de fem-seks oppositionspartier – i stedet for at arbejde hver for sig – nøjes med at opstille én fælles kandidat i hvert valgdistrikt, så er der en mulighed for, at de kan fravriste magten–eller i hvert fald en del af den – fra Orbáns parti, når der er parlamentsvalg igen om to år. Det havde oppositionen held med ved kommunalvalget i oktober 2019, hvor den blandt andet erobrede borgmesterposten i Budapest.”
Homofobi og pessimisme
En del af forklaringen på Orbáns vedvarende popularitet skal også findes i den ungarske kultur og mentalitet, mener Torben Jensen, der er ungarsk gift og er Danes Worldwides repræsentant i landet.
”Orbán er en ekstremt intelligent og veltalende leder. Han tilpasser sin politik enormt meget til den aktuelle situation og centraliserer magten på et juridisk grundlag inden for EU’s lovgivning – og i sidste ende handler det om jura. Det er meget ungarsk at tænke ”det må ikke blive værre, end det er”, og ungarerne er grundlæggende pessimistisk indstillede over for deres samfund.”
Den beskrevne mentalitet eksisterer samtidig i en – set med historiske briller – etnisk mangfoldig befolkning på knap 10 millioner, som kæmper en hård kamp mod sociale problemer blandt romaer, alkoholikere, stofmisbrugere og overvægtige. Ifølge Lasse Skytt er mistilliden mellem de forskellige befolkningsgrupper ikke til at overse.
”Ungarn er det mest politisk splittede land i Europa. Det vil sige, at der er ekstremt langt mellem de to fløje og ikke nogen egentlig politisk midte – altså en enorm polarisering, som medfører had og mistillid mellem forskellige befolkningsgrupper. Det er det, min bog Orbánland handler om,” siger forfatteren og nævner, at bogen også perspektiverer til den splittelse, der foregår i Trumps Amerika, og at den til december udkommer i en ny udgave i USA.
Kendskabet til had og mistillid har den 31-årige ungarsk-adopterede dansker Márk Hübertz Schau personlige erfaringer med. Efter sammenlagt syv år i Ungarn har han som homoseksuel mand med en mørk glød flere gange oplevet diskrimination.
”Der er mange fordomsfulde ungarere, som går op i hudfarve. Nu er jeg eksempelvis mørk i huden, og derfor har jeg da oplevet at blive talt ned til. Men tonen ændrer sig, lige så snart de finder ud af, at jeg er opvokset i Danmark og altså er dansker. Som homoseksuel har jeg personligt aldrig haft problemer, men jeg levede også i et hemmeligt forhold i to år, hvor vi begge vidste, at vi hundrede procent ville blive slået ned, hvis vi gik hånd i hånd på gaden. Den erfaring har jeg fra andre bøssevenner, som er blevet slået ned eller har fået to regnbueflag, de havde hængende, brændt ned uden for deres hjem.”
Få masser af fordele som medlem
Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker
Medlemsfordele
- Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
- Rabat på bl.a. online danskundervisning, sommerskole og sagsbehandling
- Eksklusive arrangementer og webinarer
- Lokalt netværk med andre danskere i dit område
- Kun 70,- pr. mdr. for hele familien
Katolsk pornoland
Den udbredte homofobiske stemning i Ungarn er ikke en nyhed. Siden Orbán blev leder af Fidesz-partiet i 1993, har han med fast hånd – og siden 2010 med parlamentet i ryggen – indført en række tiltag, der i foråret 2020 førte til et forbud mod officielt kønsskifte. Dertil er adskillelige parlamentsmedlemmer kommet med direkte homofobiske udtalelser i medierne, hvilket har ”hjernevasket” den bredere befolkning, vurderer Márk Hübertz Schau.
”I radio og på TV har jeg hørt kommentaren, at homoseksuelle ikke er normale, og at de bør brændes væk. Derfor plejer jeg at sige, at parlamentsbygningen er superflot – men dem indeni er ikke særlig pæne.”
Orbáns nationalkonservative kurs for LGBTQ-minoriteten møder ifølge Torben Jensen næsten ingen modstand, fordi det strategisk simpelthen ikke kan betale sig for landets politikere.
”Generelt er man i det ungarske samfund ikke så liberalt indstillet overfor LGBTQ-sagen. Man vinder ikke mange stemmer ved at gå ind i den og kan hurtigt tabe magten på den sag. Langt ind i oppositionsrækken er der heller ikke nogen, der kæmper den kamp. I forhold til minoriteter i det hele taget er Ungarn gået i bakgear sammenlignet med Vesteuropa. Politisk set er det på nuværende tidspunkt spild af tid at fokusere på LGBTQ-sagen, når man kigger på de uanede muligheder til alt muligt andet her i landet.”
De uanede muligheder indebærer blandt andet en forholdsvis stor sexturisme i Ungarn, fortæller Márk Hübertz Schau. Ungarn er blandt verdens førende producenter af porno – kun overgået af en håndfuld andre lande såsom USA, Brasilien og Japan. Pornoindustrien i Ungarn eksploderede efter den kommunistiske æra, idet lovene omkring pornografi blev liberaliseret.
”Der bliver produceret så meget ungarsk pornografi. Der var engang, hvor jeg var vidne til porno-optagelser på en bro. Så gik jeg der, og pludselig så jeg en kvinde kravle nøgen rundt på alle fire med et bånd om halsen. Bagefter filmede de sexscener på broen,” fortæller Márk Hübertz Schau fra en caféstol i Budapest – hovedstaden i det overvejende katolske land. Kontrasternes land.
Artikel oprindeligt bragt september 2020 i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES.
