Sophie startede den skole i USA, hendes børn manglede

Artiklen er oprindeligt bragt i Danes Worldwides trykte medlemsmagasin DANES i november 2022.

For et år siden trak Sophie Wallas Rasmussen sine børn ud af den lokale amerikanske folkeskole og skabte sin egen Montessori-privatskole med fokus på at leve i og med naturen, frihed under ansvar, og at alting tager tid at bygge op.

TEKST OG FOTO: MARIE VARMING, FREELANCEJOURNALIST

”Man skal vist være enten dum eller modig for at gøre det her,” siger Sophie Wallas Rasmussen og kigger rundt på de tre store huse, som tilsammen udgør Bovina Center Montessori School.

Hun flyttede i 2008 med sin mand, David, til New York, hvor parrets to børn er født. For tre år siden fravalgte familien storbyen til fordel for Catskill Mountains, som er et smukt bjergområde cirka 150 km. nord for Manhattan. Målet var at skabe et familieliv i pagt med den frodige natur, hvor parrets børn kunne tage med skolebus hver morgen til den lokale folkeskole.

”Allerede første dag blev min datter væk”

Men den sidstnævnte del af planen viste sig langt fra at være en succes, for børnene kom fra en lille landsbylignende skole i Brooklyn, og var begyndt ”på en skole med 900 elever, hvor man bliver sluset gennem sikkerhedsforanstaltninger, som om det var et fængsel,” forklarer Sophie.

”Allerede første dag blev min datter væk på skolen, og min søn fortalte, hvordan alle børnene blev sat ind i skolens cafeteria første morgen, og halvdelen af dem græd.”

Enten flytter vi, eller også starter vi vores egen skole.

Derudover havde parrets børn svært ved at knække lokale samværskoder, og på amerikansk vis blev der stillet regulær junkfood frem for børnene til både morgenmad og frokost. Det var alt sammen langt fra noget, som passede Sophie, der er uddannet ernæringsterapeut og går ind for at leve selvforsynende og bæredygtigt.

”Vores børn græd, da de kom hjem, og derfra gik det bare ned ad bakke. Og det blev ikke bedre under covid, da vi forsøgte at hjemmeskole dem,” husker hun.

”Jeg var så glad for at være flyttet ud i naturen, men mine børn var ulykkelige. Det gik bare ikke, og jeg blev nærmest deprimeret. Derfor er denne skole en smertefuld fødsel, for til sidst var jeg nødt til at sige til David: ”Enten flytter vi, eller også starter vi vores egen skole.”

Sophies mand er konsulent specialiseret i start up-virksomheder, så han var med på tanken, selv om de ingen erfaring havde med at lede en skole.

”I december 2020 besøgte jeg en Montessori-skole et andet sted i Catskills. Jeg fik en rundvisning og stillede alle de spørgsmål, jeg ville. Da jeg kom hjem, sagde jeg til David: Vi gør det!”

Derpå startede den proces, som parret skulle få de næste ni måneder til at gå med: At få andre lokale med på ideen – forældre til skolesøgende børn og de lokale myndigheder. Heldigvis var der hurtigt opbakning fra begge sider.

Amerikanske folkeskoler udvikler sig ikke ret meget, undervisningen er arkaisk og ikke-digital, og det er så godt som umuligt at fyre en dårlig lærer.

Drømmen om et grønnere liv

Bovina Center er et område, der oprindeligt var beboet af mælkebønder, men som i dag er præget af mange tilflyttere fra New York City. Ikke mindst mange kunstnere og iværksættere er ligesom familien Rasmussen flyttet nordpå for at skabe en tilværelse med mere natur og et anderledes og grønnere liv. Og blandt de lokale viste der sig at være mange, som ligeledes ønskede sig en markant anden type skolegang for deres børn, end den lokale folkeskole kunne tilbyde.

”Jeg tror tit, det har handlet om, at de lokale skoler i området ikke var gode nok. Amerikanske folkeskoler udvikler sig ikke ret meget, undervisningen er arkaisk og ikke-digital, og det er så godt som umuligt at fyre en dårlig lærer. Vi hørte mange lokale beklage sig over skolerne, men der er ingen konkurrence på området, fordi de alle er ens,” siger Sophie.

Således motiveret kørte hun rundt i området og ledte efter egnede bygninger til sit skoleprojekt. Et af de huse, hun beså, var en gammel mælkefarm, som de seneste 60 år har været brugt til sommerskole for familier, der gerne vil holde sommerferie sammen med andre i naturlige omgivelser. Derfor var den enorme kostald med tilhørende hølofter allerede lavet om til beboelige rum, og der var indrettet toiletter og baderum, som dog var i en meget dårlig forfatning efter at have stået tomme i årevis.

På det tidspunkt stod 35 børn klar til at starte, og der var ansat lærere, men bankerne sagde nej til at låne os pengene.

Efter lange forhandlinger med ejeren overtog Sophie og David ejendommen med rigelige mængder bakker, græsområder, skove, åer og søer.

”Vi skulle sætte den sidste underskrift midt i august 2021, og vi skulle åbne skolen i september. På det tidspunkt stod 35 børn klar til at starte, og der var ansat lærere, men bankerne sagde nej til at låne os pengene. Det var ret stressende.”

Finansieringen kom dog endelig på plads, og sidste sommer åbnede skolen for de første 35 elever. I dag er tallet oppe på 44, og to af de store bygninger er indrettet til fire klasselokaler med en afdeling for børnehavebørn og en afdeling for vuggestuebørn ned til 18 måneder. Der kan endda bo to lærerfamilier på skolen. Den store kostald står stadig, som den var, indtil parret får flere elever på skolen og dermed flere indtægter til at kunne sætte den i stand som hovedbygning.

Klasserne er ikke skarpt inddelt i årgange men i fire blandede aldersgrupper, hvor de ældre i hver gruppe er forbilleder for de yngre og hjælper dem i dagligdagen.

Forelsket i idéen

At det lige blev Montessori, som blev retningen, var ikke tilfældigt. Ligesom Steiner-skoler er et velkendt fænomen i Danmark, er Montessori det i USA. Faktisk er der hele 5.000 Montessori-skoler i landet, og det er ikke svært at finde lærere, der er uddannet inden for denne skole-retning, ligesom mange forældre ved, hvad det drejer sig om. Hovedfilosofien er, at børnene har frihed under ansvar. Klasserne er ikke skarpt inddelt i årgange men i fire blandede aldersgrupper, hvor de ældre i hver gruppe er forbilleder for de yngre og hjælper dem i dagligdagen.

Derudover er Bovina Center Montessori School baseret på landbrug.

”Jeg er meget fascineret af permakultur og farming, og det var derfor, vi overhovedet flyttede herop. Vi ville gerne udleve vores drøm om at være Bonderøven,” siger Sophie med henvisning til den kendte selvforsynende karakter fra DR-serien af samme navn.

”Da jeg fandt ud af, at jeg kunne kombinere permakultur og Montessori, var jeg…” Sophie Wallas Rasmussen tøver et øjeblik – ”forelsket i ideen.”

De større børn passer to køkkenhaver, og en af dette års store opgaver er, at klassen får ansvar for et hold kyllinger og skal beslutte, om det skal være læggehøns eller slagtehøns.

De yngste elever på Bovina Center Montessori School har bl.a. ansvaret for skolens to kaniner, som bor i store bure på en terrasse. Dyrene skal fodres og have rengjort bur for at overleve, og det er her ansvar, som fylder meget i Montesorri-filosofien, kommer tidligt ind i billedet. De større børn passer to køkkenhaver, og en af dette års store opgaver er, at klassen får ansvar for et hold kyllinger og skal beslutte, om det skal være læggehøns eller slagtehøns. Derudover fremstiller eleverne ahornsirup og æblecider, som de sælger i lokalområdet. Skolen mener, det er vigtigt på tæt hold at lære, hvordan økonomi, markedsføring og professionelle relationer fungerer konkret mellem producent og kunde.

Eleverne er udenfor i naturen så meget som muligt.

”Det er ret usædvanligt i USA, hvor børn særligt i byerne max er udendørs 20-30 minutter om dagen. Det er nok lidt skandinavisk, men eleverne her er udenfor i al slags vejr,” siger Sophie og peger på en række regnbukser i juniorstørrelsen, som på dansk manér hænger på knager med navneskilte.

”Hver morgen kigger vi på vejret for at se, om det er vejr til at så, høste eller måske reparere noget på husene. Eleverne følger sæsonerne og lærer at leve i og med naturen.”

Folk ringer til os og fortæller, at de overvejer at flytte til området på grund af vores skole.

Lokal anerkendelse

Indtil videre har det danske pars nyopførte skole været en succes. Parret har netop modtaget prisen New Busines Rising Star fra den lokale handelsforening. På officielt plan kan man nemlig se, at skolen kan tiltrække nye skatteydere til området og fastholde dem.

”Folk ringer til os og fortæller, at de overvejer at flytte til området på grund af vores skole. Vi har familier, der kører en time hertil for at sætte deres børn i vores skole, og vi har folk, der ringer fra andre områder og spørger, om vi ikke vil åbne en skole i deres område.”

Det sidste kan Sophie dog afvise, i hvert fald foreløbig. Hun og David har arbejdet usædvanlig hårdt det seneste halvandet år for at komme godt i gang med skolen og tiltrække de elever, der er nødvendige for at have penge til at renovere bygninger og igangsætte nye initiativer som for eksempel helårsdrivhuse og fritidsordning. Sophie og David har endnu ikke kunnet trække løn ud for deres arbejde, men til gengæld kan de se, at indsatsen har haft en positiv effekt på deres egne børn. De er glade igen.