Danskundervisning er et langt, sejt træk

Det er længe siden, skriftlig dansk kun handlede om staveord, stil og diktat. I gamle dage kunne et stileemne typisk være ”Hvad jeg har lavet i min sommerferie” – som så blev besvaret med en lineær opremsning af strandture og familiebesøg og leveret tilbage fra læreren med røde rettelser – uden yderligere kommentarer. Så let slipper eleverne ikke i dag.

Mange genrer

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse, hvad eleverne skal lære i dansk:

”Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Faget dansk omfatter fire kompetenceområder: Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.”

Så skulle emnet om sommerferien dukke op, vil det være underlagt en hel række overvejelser om genrer og indhold: skal beskrivelsen af sommerferien være et blog-indlæg, en avisartikel eller en reklametekst? Eller måske en podcast eller en video? Skal teksten – alt efter genrevalg – være informerende, argumenterende eller reflekterende? Og oven i alt dette forventes det, at teksten skal have sproglig variation og et personligt udtryk, samt forventning til erkendelse, refleksion og fantasi.

Høje krav

Det er noget af en mundfuld!

”Ja, det er det,” indrømmer Anja Kjær, ”men det lyder muligvis voldsommere, end det er. Vi skal huske på, at børnene trænes i alle færdighederne helt fra de små klasser. Så de ved godt, hvordan opgaven skal gribes an.”

Men at der stilles store krav i danskundervisningen er der ingen tvivl om. Og det er Anja Kjær helt enig i. Hun siger: ”Derfor kan vi heller ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at vedligeholde børnenes danskkundskaber, når familien rejser ud. Dét kommer desværre ikke hverken af snak over middagsbordet eller ved godnathistorie-læsningen, selvom dét bestemt også er meget værdifuldt. Der er nemlig stor forskel på dansk sprog og danskfaglighed.

Kulturcok

Af samme grund sørger Danes Worldwides lærere også for at stille opgaver, som matcher dem, eleverne i den danske folkeskole skal løse. ”Det gør vi primært af to grunde,” fortæller Anja Kjær.

”For det første, fordi vores undervisningsmateriale er understøttet af Undervisningsministeriet og skal leve op til de krav, som er beskrevet i bekendtgørelsen for danskfaget i folkeskolen.

Og for det andet, fordi vi forbereder børnene på at kunne kommer tilbage til en dansk folkeskoleklasse – uden alt for store kulturchok. For ikke alene handler det om at følge med fagligt, eleverne bliver i nogle tilfælde chokerede over sproget i visse dele af de tekster, de møder.

Som fx Kim Fupz Aakesons ”Vitello får en klam kæreste”, der indeholder mange bandeord. Hvilket ikke kun falder flere elever, men sandelig også deres forældre for brystet.

”Men da det er en bog, man kan blive præsenteret for i undervisningen i folkeskolen, har vi den også på vores liste – blandt mange andre, selvfølgelig. Det gælder fx artikler, som netop beskriver den ungdomskultur, eleverne skal tilbage til – heriblandt alkoholkulturen og de seksualiserede omgangsformer til gymnasiefesterne forklarer Anja Kjær.

Sikker og hurtig læsning

Det er ikke nemlig ikke kun de skriftlige færdigheder, som skal trænes. Det gælder i høj grad også læsning. ”Det er jo sådan, at det jo ikke kun er i dansk, der skal læses – og med en vis hastighed og sikkerhed,” fortæller Anja Kjær.”

Det gælder for eksempel også matematik, hvor halvdelen er, at regnestykket er en tekst, som skal læses og forstås for at kunne løse opgaven. Og i et vist, pænt tempo – hvis du for eksempel til en test, skal kunne nå alle spørgsmålene igennem.

”Vores danskundervisning er netop tilrettelagt, så vi udfordrer eleverne både skriftligt og mundtligt. Og følger man undervisningen, er der rigtig gode chancer for, at man er på omgangshøjde med sine klassekammerater, når man kommer tilbage til den danske skole.

Forældrenes ambitioner

”Det er også derfor, vi – udover at råde forældrene til at sørge for danskundervisning til børnene – prøver at være fuldstændig realistiske i vores rådgivning. For eksempel når en far ringer og fortæller, at hans datter har lutter 12-taller i sin franske skole, og derfor vil have hende rykket en klasse op på onlineundervisningen.

Her forsøger vi at gøre ham klart, at hvis ikke datteren i dansk er på et alderssvarende niveau – og det er hun med garanti ikke, hvis hun ikke har fået danskundervisning i flere år – så vil online danskundervisningen i den grad blive op ad bakke og måske få hende til at opgive.

I andre tilfælde må vi desværre også skuffe de forældre, som tror, at deres søn med nogle få måneders online danskundervisning kan søge optagelse på et dansk gymnasium. Den går nemlig heller ikke”, siger Anja Kjær.

At have en mening

Og ud over danskfagligheden er der en mindst lige så vigtig ting, som adskiller en dansk skole fra en udenlandsk. Og det er at tage kritisk stilling, til det de læser, ser og hører i danskundervisningen og forventes at have en selvstædig mening om, som de skal kunne fremføre og stå på mål for. Og det er man nødt til, når man skal kommentere eller analysere for eksempel et debatindlæg i en avis. ”I skolerne i de fleste lande uden for Skandinavien handler det primært om at lære udenad og kunne svare ”rigtigt” på de spørgsmål, læreren stiller. Den form for undervisning har vi for længe siden afskaffet i Danmark, og det er for mange elever rigtig svært at vænne sig til, når de kommer tilbage til en dansk skole fra et helt anderledes system.

Forberedelse til ungdomslivet

”Vi forsøger – især selvfølgelig hvad angår de ældste elever – også at forberede dem på ungdomslivet i Danmark via vores undervisningsmateriale. Det kan være via de emner, vi tager op i vores Danes-film – senest om Ungdomsøen – og i interviews med unge, der fx går på en særlig efterskole eller på gymnasiet.”

Som man kan se, handler danskundervisningen om meget mere end at sætte kommaer og det rigtige nutids-r på verberne. Danskfaget i den danske folkeskole i dag indeholder, som det fremgår her, mange aspekter, som eleverne skal forholde sig til.

”Derfor er det vigtigt, at børn og unge modtager danskundervisning, når familien flytter til udlandet. Ikke mindst hvis man planlægger, at børnene skal tilbage til det danske skole- og uddannelsessystem”, siger Anja Kjær afslutningsvis.

Her kan du se et eksempler på en dansk-opgave: