I denne artikel vil vi kort forklare formålet og funktionen af overenskomster omkring dobbeltbeskatning.
Hvad er en dobbeltbeskatningsoverenskomst?
En dobbeltbeskatningsoverenskomst – som forkortes DBO – er en gensidigt forpligtende aftale om skat, indgået af to lande. Aftalens indhold forhandles på plads af repræsentanter fra begge lande, hvorefter den for Danmarks vedkommende skal vedtages som lov af Folketinget for at være gyldig.
Generelt om DBO’er
Formålet bag en DBO er – på trods af navnet – at sikre, at borgere og virksomheder som er bosat, arbejder eller på anden vis har indtægter i eller fra begge lande, ikke bliver udsat for dobbeltbeskatning.
Medlemsfordele
- Adgang til alle artikler
- Juridisk rådgivning
- Rabat på danskundervisning og sommerskole
- Eksklusive arrangementer og lokale netværk
- Kun 70 kr. om måneden
I DBO’er anvendes to centrale begreber: bopælsland og kildeland.
Hvad der udgør et bopælsland fastsættes i den enkelte DBO, hvor svaret typisk kan findes i DBO’ens artikel 4. Generelt set er bopælslandet for fysiske personer dét land, hvor personen er bosiddende og for virksomheder dét land, hvor ledelsen har sit sæde.
Kildelandet er dét land, hvor den skattepligtige indtægt stammer fra. Det kan fx være løn, pension eller lejeindtægter.
Hvornår har vi brug for DBO’er?
Borgere og virksomheder kan risikere at blive udsat for dobbeltbeskatning, når de er fuldt skattepligtige i ét land (bopælslandet) og har begrænset skattepligt i et andet (kildelandet) efter de nationale skatteregler i de pågældende lande.
En anden typisk situation er, at en skatteyder opfylder betingelserne for fuld skattepligt efter de nationale regler i begge lande. Dette kaldes dobbeltdomicil og bliver også løst af DBO’en landene imellem.
Eksempel 1: Forestil dig en borger, som er bosat i fx Frankrig (bopælslandet), men som modtager dansk folkepension (Danmark er altså kildelandet). Folkepensionen er underlagt skattepligt til Danmark, men borgeren er fuldt skattepligtig af hele sin indkomst til Frankrig pga. bopæl. Hvis Danmark og Frankrig har indgået en DBO, vil denne typisk fastsætte, hvilket land der kan beskatte pensionen.
Eksempel 2: Et andet eksempel kunne være en borger, som bor i Danmark, men som har lønindtægter fra arbejde udført i et andet land, fx i Sverige. Borgeren er fuldt skattepligtig til Danmark, men lønindtægten vil typisk også være underlagt begrænset skattepligt til Sverige. Hvis Danmark og Sverige har indgået en DBO, vil den hjælpe med at fordele beskatningsretten mellem bopælslandet (Danmark) og kildelandet (Sverige), hvor lønnen bliver udbetalt fra.
OECD’s Modeloverenskomst
Langt de fleste danske DBO’er af nyere dato er udformet på grundlag af OECD’s Modeloverenskomst. Modeloverenskomsten er en model for dobbeltbeskatningsoverenskomster som er udarbejdet af OECD’s medlemslande. Den bruges som skabelon og agerer som udgangspunkt for de nærmere forhandlinger, når to lande skal indgå eller forny en DBO. Det betyder også, at der ofte er væsentlige lighedstræk og overlap i de danske DBO’er med forskellige lande, hvilket er en stor fordel, når man skal forsøge at navigere i de internationale skatteregler.
Herudover bruges OECD’s Modeloverenskomst til en vis grad som fortolkningsbidrag for DBO’er, hvor der kan være tvivl om, hvordan en konkret regel i den enkelte DBO skal forstås.
Læs mere om OECD’s Modeloverenskomst på SKAT’s hjemmeside her.
Nyttige artikler til at forstå DBO’erne
SKAT har udarbejdet en gennemgang af de enkelte artikler i Modeloverenskomsten.
Herudover har SKAT informationssider, som gennemgår alle de DBO’er, som Danmark har indgået. Disse sider, sammenholdt med den juridiske vejledning, udgør et uvurderligt værktøj for dig, der forsøger at forstå din retsstilling og beskatning over for Danmark og et land, som Danmark har indgået en DBO med.
På Skatteministeriets hjemmeside kan du søge i landelisten og få indsigt i de DBO’er, som Danmark har indgået.
