I Danes Worldwides juridiske rådgivning får vi mange spørgsmål om familiesammenføring og de danske regler herfor, og ofte støder vi på en række myter, som stadig florerer. Vi har derfor samlet de mest sejlivede at disse myter, som vi én gang for alle gerne vil punktere.
Nedenstående gælder altså for personer, der søger familiesammenføring efter danske regler, og hvor den ene ægtefælle/partner er dansk statsborger.
Skal vi have størst tilknytning til Danmark for at få familiesammenføring?
Nej. Mange tror, at tilknytningskravet stadig er gældende, men det er ikke rigtigt! Tilknytningskravet blev afskaffet pr. 1. juli 2018, og siden da har det i stedet været integrationskravet, som gælder.
Tilbage i år 2000 indførte den daværende regering det såkaldte tilknytningskrav, som efterfølgende blev skærpet yderligere. Det betød, at for at blive familiesammenført, skulle parrets tilknytning til Danmark være større end tilknytningen til den udenlandske ægtefælles hjemland. Det gjorde det bl.a. svært for udlandsdanskere, som havde boet i udlandet i mange år – og som måske endda var opvokset uden for Danmark – at bevise, at der var en tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
For den danske ægtefælle så myndighederne bl.a. på, hvor længe man havde opholdt sig i hhv. Danmark og i ægtefællens hjemland, om man havde være tilknyttet det danske arbejdsmarked i mindst 7-8 år og/eller havde taget erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark. For begge ægtefæller så man på fx hvilket sprog, ægtefællerne brugte som fællessprog, de familiemæssige bånd til Danmark og til den udenlandske ægtefælles hjemland.
Find svar i vidensbanken
I vidensbanken kan du blive klogere på betingelserne for dansk statsborgerskab. Du finder også svar på, hvordan du kan få din internationale familie til Danmark via familiesammenføring.
Vi udvider løbende med nye kategorier – både på engelsk og dansk.
Vi har fælles børn, som er danske statsborgere – betyder det noget?
Ja. Har du og din udenlandske partner fælles, mindreårige danske børn, er det nu blevet lettere for jer at få familiesammenføring. Det sker som følge af en EU-dom fra 2022, som er slået igennem i forhold til dansk ret. Her kan du læse om dommen og de særlige kriterier for at søge.
Skal vi have job i Danmark, før vi søger om familiesammenføring?
Nej. Det er ikke et krav, at hverken den danske eller udenlandske ægtefælle allerede har fået et job i Danmark, før I søger om at få familiesammenføring. Hvis man allerede har fundet et job i Danmark, vil det heller ikke tælle positivt for ansøgningen, Udlændingestyrelsen ser kun på opfyldelsen af de opstillede krav.
Der er heller ikke krav om, at I finder arbejde, efter I har fået familiesammenføring, så længe den danske ægtefælle er selvforsørgende, dvs. ikke modtager ydelser fra lov om aktiv social politik. Dette er dog kun gældende for opholdstilladelsen som familiesammenført, så hvis den udenlandske ægtefælle senere ønsker at opnå permanent opholdstilladelse, er der et krav om arbejde i Danmark.
Er der stadig et alderskrav?
Ja. I skal begge være fyldt 24 år for at blive familiesammenført. Kravet blev indført i 2002, men har været ændret flere gange og har også været på både 26 og 28 år. I dag ligger det dog fast på 24 år. Alderskravet blev indført, fordi man mente, at man derved kunne mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der havde til formål at kunne give familiesammenføring og dermed indvandring til Danmark.
Der er dog enkelte lempelser til 24-års-kravet, hvor Udlændingestyrelsen i helt særlige tilfælde kan se bort herfra. Der er følgende muligheder:
- der er hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark (se punkt 2),
- en af ægtefællerne er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap,
- den danske ægtefælle arbejder inden for et erhverv, som er omfattet af positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller
- den danske ægtefælle arbejder i statens tjeneste og varetager en stilling med særlig udenrigs- eller sikkerhedspolitisk betydning for Danmark.
Det er muligt at indsende ansøgningen om familiesammenføring, når den yngste ægtefælle er fyldt 23 år og 6 måneder.
Lad os stå for sagsbehandlingen
Vores team af erfarne jurister kan hjælpe med dig med en effektiv sagsbehandling af din ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring eller ophold i EU/EU-registrering.
Det tager lang tid at få min ansøgning om familiesammenføring behandlet. Er det, fordi den havner i samme bunke som asylansøgernes ansøgninger?
Nej. Der er juridisk stor forskel på, om man som dansk statsborger søger om familiesammenføring, eller om man er flygtning i Danmark med asyl-status, som søger om familiesammenføring. Det er altså ikke de samme betingelser, som skal opfyldes i de to tilfælde.
Det er ganske vist Udlændingestyrelsen, som er ansvarlig myndighed for begge områder, men styrelsen er delt op i mindre afdelinger, så alle ansøgninger om familiesammenføring havner altså IKKE i samme bunke.
Hvis du skulle have yderligere spørgsmål til reglerne for familiesammenføring, og hvad der gælder i netop din situation, kan du skrive en mail til os på famsam@danes.dk.
