Hvorfor skal jeg lære dansk?

”Fransk er meget nemt: hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem.” Sådan sagde den gamle humorist, Storm P. Men helt så enkelt er det ikke at lære et nyt sprog – det ved de fleste, som har forsøgt.

Der er ellers nok at vælge imellem, for der bliver talt mellem 5.000 og 7.000 forskellige sprog over hele verden. Der er flest mennesker, der taler mandarin (dvs. kinesisk), engelsk og arabisk. Men der er også en masse sprog, som kun tales af ganske få mennesker.

Fx sproget emberá-baudó i Colombia, der kun tales af få tusinde indianere fra Baudó-stammen. Eller øvre tanana, der bliver talt af den indfødte Athabaskan-stamme i det østlige Alaska. I 2009 blev sproget kun aktivt talt af 24 mennesker.

Dansk er også et af de sprog, som ikke så mange mennesker taler, men som dog ligger i Top 100 i verden – nærmere betegnet på en 89.-plads. Og selv om dansk altså er et ”lille” sprog, er det et vigtigt sprog. I hvert fald for alle (os), der har en eller anden form for tilknytning til Danmark.

Rigtigt mange ord

Der er meget at lære, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Nogle hævder, at man kan lære et nyt sprog på ca. ½ år – alt afhængig af hvilket sprog, det drejer sig om, og hvilket modersmål man selv har. Men for rigtigt at få det til at fungere, tager det nok lidt længere tid.

Men hvor meget er der så helt konkret at lære? Hvor mange ord er der fx i dansk? Ja, ifølge Dansk Sprognævn er det svært at tælle antallet af danske ord, men man har alligevel gjort forsøge og er kommet frem til, at det samlede danske ordforråd formentlig er på mere end en million ord. Børn i første klasse kan 5.000-10.000 ord, mens mange voksne behersker 50.000-70.000 ord.

Så der er rigeligt at tage fat på.

Hvorfor lære dansk?

Set ud fra anvendeligheden er det en god idé at lære netop engelsk, arabisk eller kinesisk. Men hvorfor kaste sig ud i at lære dansk? Det er trods alt ikke ligefrem et verdenssprog.

Ja, nogle få, men meget entusiastiske mennesker rundt om i verden, lærer sig dansk, fordi de vil kunne læse H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen på originalsproget. Men for langt de fleste andre, der kaster det ud i danskundervisningen, handler det oftest om personlige relationer.

Fx at man har rødder i Danmark. Det vil typisk sige børn, som har mindst en dansk forælder, men som måske aldrig har boet i Danmark. Eller fx slet ikke – eller kun i meget begrænset omfang – har lært at tale dansk. Eller børn, som i en årrække bor og går i skole i udlandet, fordi deres forældre er udlandsdanskere eller expats.

Tre gode grunde til at lære dansk

Hvis man tilhører én af ovennævnte kategorier, er der i alt tre grunde til at lære dansk. For det første er der en klar og direkte forbindelse mellem sprog og identitet. Og desuden er det at kunne dansk medvirkende til at bevare sine danske rødder og holde kontakten til Danmark og den danske familie.

For det andet er sproget også nøje forbundet med kendskabet til dansk kultur, historie og samfundsforhold. Det gælder ikke kun de børn og unge, som bor i udlandet, men også dem, der skal tilbage til det danske skolesystem. De har dels brug for et alderssvarende dansk, dels for at vedligeholde kendskabet til den danske kultur.

Og for det tredje giver det danske sprog adgang til uddannelses- og jobmuligheder i Danmark. For selv om der på visse studier i Danmark undervises på engelsk, er dansk stadig det altovervejende sprog – både på arbejdspladser og på højere læreanstalter.

Det er aldrig for sent at lære et nyt sprog

Men dansk er ikke kun af interesse for børn og unge. Også voksne udlændinge, som får en dansk kæreste og/eller stifter familie med en dansker, kan have glæde af at lære dansk. Og derfor vil der være et incitament for at kende til partnerens baggrund.

Og heldigvis gælder der én helt særlig regel: Det er aldrig for sent at komme i gang med at lære sprog. Heller ikke dansk.