Klar, parat – skolestart

I har – som forældre – besluttet, at jeres barn skal deltage i undervisningen på Skoledansk. Men hvordan foregår det, når I har tilmeldt barnet i vores webshop? Undervisningschef Anja Kjær giver her et indblik i proceduren.

pige kigger i computer

Mange forældre tilmelder deres børn til Danes Worldwides online danskundervisning, og især Skoledansk er populært. Det er der to hovedgrunde til: Dels vil forældrene sikre, at børnene lettere kan glide ind i en dansk skoleklasse, når – eller hvis – familien vender tilbage til Danmark. Dels hvis børnene ønsker at tage en uddannelse i Danmark, selv om familien bliver boende i udlandet.

Til daglig går børnene i lokale eller internationale skoler, hvor sproget er engelsk eller et andet sprog end dansk, og de kan derfor have vanskeligheder med et fagligt dansk sprog, som man bruger i skolesammenhæng til fx at analysere og fortolke ud fra danske termer.

Barnet bliver placeret efter fagligt niveau og ikke efter alder.

Anja Kjær, undervisningschef hos Danes Worldwide

Hvilket niveau?

Og hvad sker der så, når I har tilmeldt barnet til Skoledansk? Undervisningschef Anja Kjær fortæller: ”Det første, der sker, er, at vores skolesekretær, Tina Andersen, sender et link til en sproglig niveautest. Testen består af en læsetest samt både en mundtlig og en skriftlig del. Og ud fra en helhedsvurdering, placerer Danes Worldwides lærere barnet på et passende klassetrin.”

”Det betyder, at barnet bliver placeret efter fagligt niveau og ikke efter alder,” fortsætter Anja Kjær. ”Det er derfor ikke sikkert, at barnet havner præcis i den klasse, det ville komme i, hvis han eller hun gik i skole i Danmark. En aldersspredning på et par år i en skoledansk-klasse er derfor ikke usædvanligt.”

Klar, parat…

Skoledansk består af fire 10-ugers perioder pr. skoleår. Et skoleår er altså på i alt 41 uger – hvoraf den ene uge er juleferie. Man kan starte fire gange om året. Starter man ikke i august, kan man springe ind i klassen i november, januar og april, hvor en ny periode begynder. Mulige opstartsdatoer kan ses her.

En lille uges tid inden perioden begynder, modtager forældrene en velkomstmail med en guide til ABC Danes, som er den platform, hvor lærerne lægger opgaverne. Hver uge åbner der nye opgaver, og eleverne logger sig på ABC Danes, når det passer dem. Typisk er det i weekenden.

Eleverne får hver uge feedback fra lærerne på de opgaver, de har afleveret.

Anja Kjær, undervisningschef hos Danes Worldwide

Der er to uger til at løse opgaverne fra åbningsdatoen. Eleverne skal lave skriftlige besvarelser og uploade film med dem selv. Lærerne har lavet film, som forklarer emnet, og der er altid skriftlige instruktioner og tydelige krav til opgavernes udførelse.

På ABC Danes ligger alt det materiale, barnet har brug for: opgaver, film, tekster, osv. Desuden får de adgang til fx romaner og elektroniske ordbøger online. Så der skal altså ikke købes fx ekstra bøger, når man deltager i Skoledansk.

… skolestart!

Få dage før den første undervisningsperiode åbner, sender vi en mail med et link til den virtuelle klasse, barnet skal gå i, og beder ham eller hende om at uploade en video, hvor de fortæller om sig selv. Her møder de også deres lærere og klassekammerater. Og så er det bare med at gå i krig med opgaverne. Men bliver opgaverne så også rettet?

”Naturligvis”, svarer Anja Kjær. ”Eleverne får hver uge feedback fra lærerne på de opgaver, de har afleveret. Her får de fx at vide, hvad de er rigtig gode til, og hvor de kan blive bedre. Desuden opretter vi også diskussionsgrupper, hvor eleverne kan forholde sig til hinandens besvarelser.”

Læseplanerne for Skoledansk følger læseplanerne for faget dansk i folkeskolen.

Anja Kjær, undervisningschef hos Danes Worldwide

En ”bekymringsmail”

Læseplanerne for Skoledansk følger læseplanerne for faget dansk i folkeskolen, og det er dem lærerne følger, når de laver opgaverne. Men hvordan med sværhedsgraden? Hertil siger Anja Kjær: ”Jeg synes, vores lærere er rigtig dygtige til at finde et niveau, som udfordrer eleverne. Det betyder, at de tit skal stå på tæer for at løse opgaverne. Men samtidig må opgaverne heller ikke være så svære, at eleverne mister modet og giver op.”

Afleverer de mere en 80% af opgaverne, har de deltaget på kompetencegivende niveau. Hvis eleverne afleverer 50-80% af opgaverne, har de deltaget på en orienterende niveau. Hvis lærerne oplever, at en elev afleverer meget få opgaver eller kommer sent i gang, modtager forældrene en bekymringsmail, hvor læreren forhører sig om, hvad der kan være årsagen til det manglende engagement.

”Elever skal trods alt regne med at bruge en del tid på opgaverne hver uge. Det drejer sig om 1,5 timer for de yngste, som gradvist øges til 3 timer i 9. klasse,” siger undervisningschefen. ”Og det er vel at mærke oven i deres almindelige, daglige skolegang.”