Økonomi

Få styr på dit økonomiske fundament i Danmark

Økonomi

Det økonomiske aspekt af at vende hjem til Danmark kan være uoverskueligt. Der opstår nemlig både nye muligheder og rettigheder i forbindelse med hjemflytningen, hvor det er helt essentielt med den rette forberedelse og information. Her på siden har vi samlet gode råd og vejledning til din privatøkonomi, og som medlem har du også mulighed for at gøre brug af vores jurister, ekspertpanel og vidensbank.
Skattekort

Når du kommer til Danmark for at arbejde, skal du ansøge om et skattekort. På dansk kaldes skattekortet ‘skattekort’. For at din arbejdsgiver kan vide, hvor meget skat der skal trækkes fra din løn, skal du have et skattekort. Et skattekort indeholder oplysninger om din trækprocent, skattefradrag og tillæg. Vær opmærksom på, at skattekortet er i elektronisk form. For at få et skattekort skal du have et CPR-nummer eller et skattepersonnummer.

Bankkonto

For at åbne en bankkonto skal du blot kontakte en bank efter eget valg. Husk at medbringe billedlegitimation (for eksempel dit pas) og adresseoplysninger.

Alle borgere i Danmark er forpligtede til at have en NemKonto for at modtage betalinger fra offentlige myndigheder. En NemKonto er en almindelig bankkonto, som du tildeler som din NemKonto. Alle betalinger fra offentlige institutioner vil blive overført direkte til denne konto.

Forsikring

Alle borgere i Danmark er dækket af den offentlige sygesikring, som finansieres gennem skatter. Dette sikrer gratis adgang til lægehjælp, hospitaler og visse former for medicin. Derudover kan man tegne en privat sundhedsforsikring, som dækker ydelser, der ikke dækkes af den offentlige sygesikring, som for eksempel fysioterapi og psykologbehandling.

Dertil kommer andre typer forsikringer, som er med til at beskytte dig mod økonomiske tab i tilfælde af uheld, sygdom eller andre uforudsete hændelser. Det er lovpligtigt med en ansvarsforsikring til hunde og biler. Banken vil også typisk kræve en brandforsirking, hvis du skal låne penge til et hus.

Nedenfor er en liste over de mest almindelige forsikringer:

  • Ulykkesforsikring
    Selvom Danmark har et godt socialt sikkerhedsnet, kan en ulykkesforsikring give ekstra tryghed og økonomisk støtte, hvis du skulle blive ramt af en ulykke. Det kan hjælpe med at dække behandlingsomkostninger og give dig økonomisk kompensation for varige mén, hvilket kan være en stor hjælp i en svær tid.
  • Arbejdsløshedsforsikring
    Som en del af det danske sociale sikkerhedsnet kan man melde sig ind i en a-kasse (arbejdsløshedskasse), som sikrer økonomisk støtte i form af dagpenge, hvis man mister sit job. Medlemskabet er frivilligt, men det kan give økonomisk tryghed, hvis du skulle blive arbejdsløs. I den juridiske vidensbank har vi skrevet mere udførligt om dagpenge.
  • Livsforsikring
    En livsforsikring sikrer, at dine nærmeste er økonomisk sikrede i tilfælde af din død. Forsikringen udbetales som et engangsbeløb eller en løbende ydelse til de efterladte og kan hjælpe med at dække udgifter som begravelse, gæld eller leveomkostninger.
  • Rejseforsikring
    Når du rejser uden for Danmark, kan en rejseforsikring være nyttig. Denne forsikring dækker medicinske udgifter, hjemtransport ved sygdom eller ulykke, samt tab eller tyveri af bagage. Der findes forskellige typer rejseforsikringer, afhængigt af dine rejsevaner og behov.
  • Indbo
    En indboforsikring dækker dine personlige ejendele i tilfælde af brand, tyveri, vandskade eller andre uforudsete hændelser. Forsikringen kan også indeholde en ansvarsforsikring, som dækker skader, du eller dine familiemedlemmer måtte forårsage på andre personer eller deres ejendom.
  • Husforsikring
    En husforsikring er vigtig for boligejere i Danmark, da den beskytter din bolig mod en række skader og uforudsete hændelser. En typisk husforsikring dækker skader forårsaget af brand, storm, vandskade, indbrud og hærværk.
Pension & sociale ydelser

Når du flytter til Danmark, er det vigtigt at sætte dig ind i pensionssystemet for at sikre, at du er økonomisk sikret i din alderdom.

Vi har samlet 30 spørgsmål & svar om pension, SU, dagpenge, barsel m.m. i vores juridiske vidensbank, så du let kan danne dig et overblik over dine muligheder. Husk, du kan skifte sprog i bunden, hvis du foretrækker engelsk. I vidensbanken finder du bl.a. svar på spørgsmål om:

For langt de fleste er det også relevant at få styr på den private pensionsopsparing. Måske du har pensionsopsparing i både Danmark og udlandet, som gør det nødvendigt at forholde sig til de skattemæssige aspekter. I Danes Worldwides ekspertpanel har vi også en pensionsrådgiver, som kan være behjælpelig.

Leveomkostninger & budget

Du har nok hørt, at det er dyrt at bo og leve i Danmark. Så meget desto mere vigtigt er det at holde styr på din økonomi. Men efter mange år i udlandet, kan det være svært at vide, hvad ting egentlig koster.

  • Hvis du har et gammelt budget fra før, du tog til udlandet, kan du overveje at bruge Danmarks Statistiks prisberegner, hvor du kan se prisudviklingen gennem årene. Find prisberegneren her. Du kan også se husstandenes gennemsnitlige forbrug efter forbrugsgruppe og prisenhed her.

Skal du låne penge i banken eller i et realkreditselskab, vil banken vurdere, om du har en fornuftig økonomi. Det gør de blandt andet ved at se, om du har et rimeligt rådighedsbeløb.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til overs, når du har betalt dine regninger. Hvis der eksempelvis går 25.000 kr. ind på din konto hver måned og du har faste udgifter for 15.000 kr., har du et rådighedsbeløb på 10.000 kr.

Du har formentlig lavet et budget før, men måske posterne ser lidt anderledes ud her i Danmark?

  • Forbrugerrådet TÆNK har lavet en udførlig liste over poster, som du kan se i dette indlæg.
  • Du finder let en gratis budgetskabelon ved at søge på google eller forhøre dig hos din bank.
Morten Neumann Jørgensen - skatteekspert

I vidensbanken kan du finde generelle svar på spørgsmål om skat, men for langt de fleste vil det være nødvendigt med personlig rådgivning, da dobbelbeskatningsoverenskomster, økonomi og private forhold vil have stor indflydelse på dine muligheder og forpligtelser.

Morten Neumann, Senior Manager hos Deloitte og skatteekspert hos Danes Worldwide.