En mand i hat og halstørklæde står på en bygade i nærheden af et krydstogt. Omkring ham går fodgængere, nogle i vintertøj. Baggrunden viser historiske bygninger under en delvist overskyet himmel.

Dansk hjerne, irsk hjerte

Billy O’Shea var 24 år, da han i 1981 flyttede til København og oplevede den danske hovedstad som the wild Wild West. I en tid var han hjemløs. Senere blev han værtshusmusiker. Og i dag har den irske københavner skabt sig et liv som oversætter, forfatter og far til tre sammen med sin danske hustru.

En mand med briller sidder i et svagt oplyst rum med to børn og læser eller ser noget på en tablet. Lyset fra skærmen oplyser deres ansigter og skaber en hyggelig atmosfære, når de hviler mod puder.

Danske godnathistorier er ikke nok

Da familien Agersted flyttede tilbage til Danmark fra Paris, og deres sønner på henholdsvis 9 og 12 år begyndte i en dansk folkeskole efter tre år på en international skole uden danskundervisning, oplevede de, at især den yngste var bagud i dansk – særligt på læsefronten. ”Det er ikke spor usædvanligt”, siger Danes Worldwides undervisningschef om elevers (gen)møde med Danmark.

En mand i en hvid skjorte står foran slørede røde og hvide stadionsæder. Baggrunden har utydelige former og farver, der antyder livlige omgivelser. Hans udtryk er roligt og kontemplativt.

Årets Verdensdansker 2021 – Kasper Hjulmand

“Det er som om tilhørsforholdet til Danmark vokser i takt med, at de bor ude og kan se og fornemme, hvad andre kulturer er for noget. Der vokser det danske i én, og man bliver mere og mere stolt over at tage den røde trøje over hovedet.”

Nærbillede af et lille fyrretræ i en glasvase fyldt med vand. Tre hjerteformede ornamenter hænger fra grenene, hver med forskellige stoffer: hvid, blomstret og rød med print. Et vindue er sløret i baggrunden.

Rør blot ikke ved min gamle jul…

På søndag tænder vi traditionen tro det første lys i adventskransen, som fortæller, at nu begynder vi indflyvningen til juletiden. Og netop traditionerne er noget af det, vi holder fast i. Men er der alligevel tegn på forandringer? Vi har spurgt chefredaktør på livsstilsmagasinet ISABELLAS, Thea Lind Thomsen.

En tallerken sprød grillet svinekød med et drys salt serveres sammen med kogte kartofler dækket af cremet persillesovs. Retten præsenteres på en sort tallerken oven på et ternet klæde på et træbord.

Valgflæsk skal der til!

Stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 kåret som danskernes nationalret – til manges overraskelse foran smørrebrød og spaghetti med kødsovs. Men det fede stykke svinekød anvendes også i overført betydning – som i begrebet valgflæsk.

En tallerken med oksekød i tynde skiver toppet med revet ost, stegte løg, tomatskiver og en lille bunke grønt. Pyntet med salat og en agurk skive, serveret på en dekorativ tallerken.

Det er dansk, og det er højtbelagt

Der findes kun ganske få rent danske kulinariske frembringelser, vi kan bryste os af: Rygeosten, kransekagen og de brunede kartofler for eksempel. Og selvfølgelig det højt belagte – og besungne – danske smørrebrød.

En kvinde i mørkt tøj taler ved et podium med mikrofoner. Ved siden af hende bruger en anden kvinde i lignende påklædning tegnsprog. Baggrunden har et subtilt, abstrakt design.

Det ‘nye’ verdenssprog

I Danmark er der knap 4.000 der kun taler tegnsprog og på verdensplan er der 70 millioner. I denne artikel kan du læse om tegnsprogets historie og udvikling, og hvordan det bliver påvirket af forskellige kulturer ude i verden.