Corporate Partnership

For virksomhed og medarbejder og familien

Danes Worldwide har mere end 100 års erfaring med at hjælpe danskere i udlandet. Som Corporate Partner får både virksomheden, jeres tilmeldte medarbejdere og deres familier en række medlemsfordele i ét samlet medlemskab.

Udstationeringens forskellige facetter

Der er mange ting at holde styr på og forberede, når en medarbejder rejser ud i verden. Der kan opstå tvivl om virksomhedens duty of care, hvordan medarbejderne finder den gode skole til deres børn, og hvordan man skaber både et professionelt og socialt netværk i det nye land.

Mindst ligeså vigtigt er det at have styr på tingene, når medarbejderen vender hjem igen. Hvordan bliver man folkeregistreret, har ens ægtefælle ret til dagpenge, kan børnene starte på en dansk skole igen, hvis det danske sprogniveau ikke længere er alderssvarende, og er der overhovedet en kontorplads at vende tilbage til?

Indstationerede medarbejdere

For den indstationerede medarbejder kan det ligeledes være nødvendigt med ekstra støtte til at lande blødt i det nye land, der kan være for hjælp til at finde bolig tæt på arbejdet. Det er også helt naturligt, at der opstår spørgsmål til, hvordan og hvorfor betaler man skat i Danmark.

For virksomheden kan der være spørgsmål om, hvordan får medarbejderen en arbejdstilladelse, kan medarbejderen få en dansk lønkonto, og hvad gør man, hvis der opstår uenigheder pga. kultursammenstød?

360 graders uvildig rådgivning

Vi har mere end 100 års erfaring med at hjælpe danskere, der i en periode er udstationeret af deres arbejdsplads. Vi ved, at hvis familien ikke trives, så trives din medarbejder heller ikke.

Vores rådgivning er uvildig, og derfor oplever vi også, at virksomhedernes medarbejdere og deres familier tit søger hjælp hos os om ting, som de ikke ønsker at involvere deres eller ægtefællens arbejdsgiver i.

Uanset hvem man er, og hvor man er i verden, så er det en stor beslutning at flytte til udlandet, og derfor er det vigtigt at have alle de praktiske foranstaltninger på plads. Derudover er der alle de forhold, som man måske ikke lige umiddelbart havde tænkt over, så som mangel på forventningsafstemning i familien og omkring jobbet, manglende netværk, kulturchok, anderledes skolesystemer, sprogudfordringer samt manglende karriere hos den medfølgende ægtefælle, for bare at nævne et par stykker.

Fordele for virksomheden

Danes Worldwide vil kunne hjælpe med alle disse spørgsmål og mere til, og give støtte og vejledning gennem hele processen. Som Corporate Partner får I som virksomhed, jeres tilmeldte medarbejdere og deres familier medlemsfordele i dette samlede medlemskab.

  • Vejledning til virksomheden: Juridisk rådgivning og vejledning hos Danes Worldwides egne rådgivere og eksterne eksperter i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, som arbejdsgiver, ved globale medarbejdere.
  • Arrangementer: Der afholdes fysiske og virtuelle arrangementer flere gange årligt. Bl.a. seminarer om skat, globalt lederskab, familietrivsel og udstationeringskontrakter
  • Vejledning til virksomheden: Juridisk rådgivning og vejledning hos Danes Worldwides egne rådgivere og eksterne eksperter i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, som arbejdsgiver, ved globale medarbejdere.
  • Sagsbehandling på vegne af ind- og udstationerede medarbejdere (ophold i Danmark for EU-borgere m.m.) til medlemspriser (medarbejderen skal være tilkoblet i medlemskabet).
  • Uvildig rådgivning til dine medarbejdere: I kan som virksomhed opfordre jeres medarbejdere til at søge vejledning hos os. Måske især om emner, de nødvendigvis ikke ønsker at involvere deres arbejdsplads eller ægtefællens arbejdsplads i.
  • Corporate newsletter: Nyheder, særtilbud om arrangementer og services, data/infografik på expatriation og repatriation og lign.
  • Politisk indflydelse: Din mening som Corporate Partner er vigtig for os ift. vores politiske arbejde og aktuelle mærkesager, og vi rådgiver også dig om, hvordan dette påvirker dine globale medarbejdere.

Virksomheden får også tilsendt det fysiske magasin DANES.

Medarbejderfordele

Medarbejdere får deres eget private medlemskab (dækker hele familien inkl. børn u. 18 år) og kan til enhver tid benytte sig af alle de medlemsfordele, de finder i det private medlemskab til både før, under og efter en udstationering:

  • Rådgivning (om bl.a. dansk/dobbelt statsborgerskab, skole- og uddannelsessystemer herunder vurdering af udenlandske eksamener, social sikring, skat, pension, kultur, trivsel, rettigheder, dagpengeregler, familiesammenføring m.m.)
  • Netværk og lokalviden (socialt netværk med hjælp fra foreningens 100 repræsentanter i 57 lande).
  • Sagsbehandling til medlemspris (dansk/dobbelt statsborgerskab, ophold for EU-borgere i Danmark, familiesammenføring m.m.)
  • Medlemsarrangementer (både i udlandet og i Danmark).
  • Særtilbud og rabataftaler (Sommerskolen, online danskundervisning, billeje, sommerhus, hotelleje m.m.)
  • Oplysning om rettigheder som udlandsdanskere i Danmark og udlandet samt resultaterne af foreningens lobbyarbejde. Herunder dobbelt statsborgerskab, der blev indført i 2015, hvor foreningen var en vigtig aktør.
  • Medlemsmagasinet DANES tilsendt tre gange årligt (både trykt til postkassen og/eller digitalt. Artikler både på dansk og engelsk.

Læs mere om alle medlemsfordelene her.

Hvordan tilmelder jeg virksomheden?

Kontakt Maiken Friis Jørgensen på maiken@danes.dk eller (+45) 3360 9733 og få mere information om, hvad vi kan tilbyde din virksomhed, og hvordan vi kan dække jeres behov. Prisen justeres efter antal medarbejdere.

Har du spørgsmål omkring virksomhedsmedlemskabet?

Her kan du læse vores samling af Ofte Stillede Spørgsmål.

Har du andre spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakt os!